tv00.dk

[TOOTS]

Jeg vil undlade at berette om mine oplevelser i bunkeren til en anden gang og her skrive om situationen D.5 April sidste år, nærmere bestemt Bezættelsen af huset ved Frederiks Allé.



Et muntert element, tidligt på dagen, da vi sad i en lejlighed og gjorde os klar til dagens strabadser var min introduktion af mit nyindkøbte legetøjsgevær, med tilhørende små gule plastickugler.

Made in Taiwan var dens navn.

"Den tager jeg med, så jeg kan skyde nogle WP'ere" Med et tydeligt ironisk islæt. Det skulle senere betyde en drastisk ændring af jeg og mine venners straffeattest, indtil vi fik et brev.



Huset i Frederiks Allé havde været BZat af århusianske anarkister engang i sen 80'erne og det kunne da også ses på indretningen, eller manglen derpå.

Et par loppe befængte madrasser med tilhørende loppebefængte puder, prydede "Lounge" hjørnet i huset. Et par smadrede ruder som vi hurtigt fik barrikaderet. En reol. Og det bedste af det hele to hele vægmalerier ud af den New Age'eske skole, med tilhørende kliché slagord malet med spraydåser (Never leave home without it!), nået nær overalt i huset.

Og det værste af det hele en vandskade på størrelse med King size seng.

Alt dette, var det som gav huset sin charme og sin egen historie. Og hvis vi havde haft huset lige så lang tid som vi havde bunkeren, ville vi gøre dette sted til Århus' nye og eneste Ungdomshus.

Som du nok kan regne ud nu, så skete dette ikke. Flere forskellige ting skal tages under overvejelse når vi tænker over hvad der gik galt den dag. Dårlig forberedelse, idet menes der at 10-12 mennesker er ikke nok til at bezætte et 3 etagers hus, en alt for dårlig forundersøgelse af huset, da vi ikke rigtig havde nogen fornemmelse af hvad for elementer og størrelsen på disse elementer vi ville få brug for til at barrikadere huset.

Vi havde desuden al for små mængder forsyninger med, hvilket faktisk reddede halvdelen af os fra at blive anholdt, hvilket du finder ud af senere.



Med de få håndværktøj vi havde med os begyndte vi at barrikadere vinduerne, reparere trapperne, rydde op, fik sat en midlertidig cykellås på fordøren, fikse køkkenet (som ikke var et køkken, nærmere en del af stuen hvor vi stillede øl og sodavand) og smide alt det lort ud som var i huset. På dette tidspunkt havde vi stærkt på fornemmelsen at der nok allerede var beboere rundt i kvarteret som havde lagt mærke til os, men vi håbede på god gammeldags dansk uvidenhed og ligegyldighed.

Her gik det også op for os at forsyningerne var små og at der måtte hamstres, så fem folk tog opgaven på sig og forlod bastionen.



I dette tidsrum begyndte flere af de forhenværende entusiastiske aktivister at forlade stedet til fordel for andre "Vigtige Gøremål" og tilsidst sad jegjavascript:emoticon('')

Rolling Eyes mutters alene, vel og mærke uden en øl i hånden.

Det var ikke sjovt.

Vi fik gang i generatoren som vi stillede på loftet og fik gang i den gode gamle boomblaster. Det begyndte at se lyst ud og stemningen blev efterhånden meget optimistisk. Indtil vi blev konfronteret med et barrikaderings problem. Ingen af de medbragte elementer passede, og desværre var ingen af de efterhånden optimistiske aktivister bygningskonstruktører, hvilket i sagens kerne ikke gjorde nogen forskel, for da hørte vil alle salatfadets sirener.

Jeg har tit efterfølgende tænkt på hvorfor de seks-syv politimænd ikke kom i kampuniformer, når man tænker på at sådanne ungdomskriminelle sagtens kunne have våben, farlige våben. Hvilket vi også havde. Et våben ved navn "Made in Taiwan"



Derefter gik det hurtigt.

Uden større forhindringer end en cykellås på fordøren, som hurtigt blev sparket ind, gik politiet direkte ind i det spæde århusianske ungdomshus og arresterede os alle. Ja, alle undtagen forsynings delegationen som havde været inde og få et par Pizza Slice på vejen tilbage.

Jeg nåede heldigvis at skrive en sms med et simpelt men præcist ordvalg

"kom ik. politi"

"Leif, prøv lige og kom og se det her."

En politi mand stod og rodede i min taske.

"Hvad fanden er det...."

"Hvem er des taske?"

Og jeg måtte tilstå min kriminelle handling.

"Det er sku da en paintball pistol." Sagde Leif og derefter blev vi lagt i håndjern og kørt ned på stationen. Vi var fire drenge og to femten årige hippie piger. Kl. blev seks-halv syv før jeg lå i detentionen.



Jeg er ikke sart.

Det er jeg sku ikke.

Men detentionen er ikke et rart sted.

Jeg vil ikke prøve at beskrive stedet i nærmere detalje, da det sådan set bare er et lille rum af cement uden vinduer med et neon lys i loftet og et kamera i hjørnet.

Det er det.

Man har ingen tidsfornemmelse og man kan ikke få at vide hvad kl. er. Jeg kom ud som den sidste af vi fire drenge. Pigerne jo var for unge til detentionen.

Kl. var 12 om middagen da jeg blev taget ud af detentionen.

Jeg havde ligget på den skide cement briks og prøvet på at sove med det skide neonlys i øjnene i skide 16½ timer. julemand.

Jeg var mør. Og det kunne de mærke.

Efter yderlige to timers afhøring og have taget mit foto og fingeraftryk, kom jeg ud af politigården og direkte ind i en politibil, for de var ikke færdige med mig, nej nej.

Pga. sigtelsen for ulovlig våben besiddelse, kunne de ransage min bopæl.

Her vil jeg indsætte et passende citat fra et brev fra politiet:



"Min beslutning er begrundet i, at sigtelsen efter nærmere undersøgelse må betragtes som grundløs, idet besiddelse af luftpistol og luftgevær ikke er strafbart efter våbenloven."



Hmm.

Jeg havde min folkeregister adresse hos min ven som boede i Åbyhøj og det var noget tid siden jeg sidst havde været der.

I mellemtiden havde han flyttet til et andet værelse i huset hvilket jeg godt vidste, jeg vidste bare ikke hvilket værelse...

Så da vi kom derop bankede jeg og mine to følgesvende på den første og bedste dør, som blev besvaret af en 16 årig pige ved navnet Leila.

Hun kunne så fortælle politiet og jeg hvor min vens værelse nu var.

Der gik vi så ned og min ven fik sig en ordentlig overraskelse.

Med morgenfed på sad min ven i sin seng og havde lige tændt dagens første smøg.

Og ja uden så meget snak begyndte de herre at rode rundt i min ven ting.

De fandt dog ikke noget, selvom der lå en nol lige midt på sofabordet.

Hehe.



Og sådan slutter min beretning om Natten i Detention (eller Hvordan jeg mistede min Barnetro)



MVH og en kæmpe julemand finger til Politiet og Staten.

Brænd Amalienborg.
_________________
::::::::::::::::::

...........i..........

........[oo]........

.......l[lll::]l......

........[][].........

...herr griner...

::::::::::::::::::

[A38]

VAR det den 5. April, eller hvornår var det egentlig, det må vi da kunne finde ud af!

[TOOTS]

ja det tror jeg nok
_________________
::::::::::::::::::

...........i..........

........[oo]........

.......l[lll::]l......

........[][].........

...herr griner...

::::::::::::::::::